Vi tror på, at godt design skal kunne holde i mange generationer – både i æstetik og kvalitet. I tæt samarbejde med talentfulde designere og dygtige håndværkere fremstiller vi tidløse, smukke designs og vælger udelukkende holdbare materialer.
Derfor er vi også glade for at kunne give 10 års garanti på hvert eneste design i vores kollektion. Det samme gælder vores designs fra Online Outlet, som har 2 års garanti og fuld returret – fordi godt design skal kunne nydes i mange år, uanset om det er købt som nyt eller til en særlig pris.
En garanti er en frivillig forpligtelse, som en virksomhed selv vælger at tilbyde. Det er altså en ekstra tryghed for dig, når du køber et design, som går langt ud over den normale reklamationsret. Vi giver dig med glæde 10 års garanti på alle møbler og accessories – både fordi vi tror på kvaliteten af vores designs, men også fordi du skal føle dig helt tryg, når du investerer i et nyt møbel – uanset om det er en 6-personers modulsofa eller en smuk keramikvase.
Bare rolig – der er ingen komplicerede forhold eller information med småt, du skal bekymre dig om. Vi håber, at du bliver glad for dit BOLIA-design. Men der er selvfølgelig nogle generelle betingelser, der skal være opfyldt, for at din garanti er gyldig. Du finder dem i vores garantibetingelser.
Alle vores designs er testet i forhold til europæiske og globale standarderstandarder for styrke, holdbarhed, stabilitet og sikkerhed. Vores møbeldesigns er skabt af nogle af Europas dygtigste håndværkere og producenter, og alle designs er gennemtestede i samarbejde med Teknologisk Institut. Derfor er vores produkter testet og godkendt til at opfylde EN-standarder, så du kan nyde godt af 10 års garanti.
TIL VENNER, FAMILIER OG FRENCHIES
Et hjem skal afspejle hverdagslivet – de stille, rolige øjeblikke, de store forandringer og de snavsede poter. Derfor har de fleste af vores sofaserier udskiftelige betræk – designet til din indretning, din smag og ja, selv din Frenchie. Og fordi pletter og poteaftryk er en del af hverdagen, er mange af vores udskiftelige betræk designet, så de nemt kan rengøres, vaskes og friskes op over tid. Og hvad angår vores 10 års garanti: ubetinget kærlighed fra kæledyr er ikke dækket, men bestemt opfordret.
-
LANG LEVETID ER DET VIGTIGSTE
Alle vores designs er skabt til at holde – generation efter generation. Lang levetid er drivkraften bag vores arbejde og afspejles i alt, hvad vi gør – fra omhyggeligt håndværk, holdbare materialer og tidløst design til plejeløsninger og udskiftelige dele. De fleste af vores designs indeholder komponenter, der kan udskiftes efter behov – og udskiftelige betræk er bare én måde at gøre det på.